Nordisk-Skole André H. Corell, Familieopstillingen
ecke
Mediale Schule



Familie




Familieopstillinger

                                                                     Virkelig storhed giver fri

                                                                                           


Familieopstillingen er et terapeutisk system, hvormed man kan løse forviklinger, der finder sted og har fundet sted i familien. Man kan her opstille ens forældres generation, ens aner eller ens nuværende familie.
Forudsætningen for en succesfuld opstilling er, at man er i forbindelse med sin sjæl. Manden, der ikke vil slippe kontrollen, der vil styre og have ret ved ikke at indrømme andre med et andet syn en plads, er for meget op i hovedet og ikke i forbindelse med sin indre verden. Som Hellinger siger: Jeg´et vil, sjælen har.
En opstilling foregår som regel ved at man i en gruppe vælger nogle personer. Disse personer stiller man op som stedfortrædere for en selv eller en anden "truet" i familien, samt for den eller de personer i ens oprindelige (herkomst-) familie, som er årsag til de nuværende forviklinger. Disse stedfortrædere fornemmer og føler energierne fra de mennesker, som de repræsenterer, og er derfor en hjælp til at få bearbejdet problemet på et emotionalt plan.
Det oprindelige Family Script er gennem de sidste ca. 15 år blevet væsentligt forbedret, bl.a. gennem den tyske terapeut Hellinger, som har afdækket utallige sammenhænge i familiært henseende og sat dem i system.



Ornament


Således ved vi i dag, at:

  • Der er en højere orden der virker igennem alting.
  • Der er en fællessjæl og en fællessamvittighed, der virker gennem en gruppe, f.eks.:
    • familien,
    • landet,
  • verdenen som en helhed.
  • Vi er stærke nok til at bære vores skæbne.
  • Det væsentlige giver ro og lethed.
  • At være i midten føles let og kraftfuldt.
  • Skyld skal anerkendes, det styrker ens handlekraft.
  • Smerte skal leves. Den rigtige smerte er kort og intensiv.
  • Forviklinger, f.eks.:
  • Hvis vi kun integrerer den ene af forældrene, og af en eller anden grund afviser den anden, taber vi styrke. Det er derfor af afgørende betydning, at vi bliver i stand til at integrere vore forfædre. Næsten uden undtagelse.
  • For at en relation skal kunne bestå, skal der være udligning. Man giver og man får. Undtagelsen er forældre-barn-relationen, hvor forældrene altid giver mere end barnet er i stand til at give tilbage.
  • Ved en identificering prøver man ubevidst at overtage en andens dårlige skæbne, f.eks. en aborts.
  • Ved forskubbede følelser er det tit et barn der overtager en forældres undertrykte følelser, som f.eks. aggressioner.
  • Forviklinger: familiære forviklinger kunne f.eks. være:
    • den afhængige, f.eks. alkohol, drugs
    • den udstødte
    • den seksuelt afvigende, f.eks. misbrug
    • den selvmordstruede, f.eks. spiseforstyrrelser
    • den depressive



Således ville f.eks. en mor stille en stedfortræder for sit selvmordstruet barn. At ville begå selvmord skyldes tit, at man ubevidst gerne vil følge efter nogen. Det kan være en onkel der døde som ung, eller et offer af en trafikulykke, som et familiemedlem har været involveret i. Især hvis familiemedlemmet ikke vil anerkende skylden. Der er på et ubevidst plan i familien et stort behov for at leve en andens skyld og deraf behovet for udligning. Derfor er der i de allerfleste tilfælde af sygdom og lign. en årsag, der kan findes i ens herkomstfamilie.
Familieopstillinger kan desuden bruges i vidt forskellige sammenhænge. Således vil problemer med ens ægtefælle tit kunne bearbejdes når man bearbejder den oprindelige årsag, som ligger længere tilbage i familien. Problemer med tilhørsforhold (f.eks. land, skole, arbejde) o.s.v. vil kunne bearbejdes, således at der findes den rigtige løsning. Helbredelse kan ske når man bearbejder årsagen til problemerne på et indvendigt plan. 
Gennem det af Rupert Sheldrake beskrevne Morphogenetiske Felt virker familieopstillingen også på de (familie-) medlemmer, der ikke er tilstede ved opstillingen.

Opstillinger 2007

Familieopstillingen holdes på en dag som passer jer. Der skal være mindst 7 deltagere. Er der flere end 7 deltagere holdes opstillingerne over 2 dage, evt. en weekend. Skriv en mail for yderligere information.



For alle kurserne gælder:

Sted: 
Kursusstedet Nyhavn 28, Holbergsgade 28, Kbh. K
Tid: 
kl. 10.30 - ca. 17.30
Pris: 
kr. 900,--/deltager






Print Topback